Min baggrund

CV

  • > ‘Uddannet skov- og landskabsingeniør, 2021, fra Skovskolen, Københavns Universitet. (Specialiseret indenfor naturforvaltning, skovlandbrug og bæredygtig landskabsforvaltning)
  • > Arbejder med videnskabeligt skovlandbrugs-forsøgsarbejde under kontrakt med Københavns Universitet. Deltager i skovlandbrugsprojektet ROBUST.
  • > Freelance grøn service og rådgivning omkring brugen af træer og natur i landskabet. Herunder fx i projektet “Grise i skov”, som undersøger træer i danske skovlandbrug med frilandsgrise.
  • > Fritid: Bestyrelsesmedlem og frivillig i beboerforeningen Børglumparken, som har en bred vifte af grønne og sociale tiltag og aktiviteter, herunder etablering af en skovhave.
  • Rådgiver private omkring haver, skovhaver, træer og beplantning generelt.

Interessen for Det Levende Landskab

Interessen for NATUREN, SKOVEN, og det LEVENDE LANDSKAB har altid været der. Lige min opvækst på det naturskønne Bornholm til ungdoms- og voksentiden i det smukke og barske midt- og vestjyske landskab har jeg haft et ønske om at virke inden for det grønne og gøre en forskel for mennesker og natur.
Efter et grundkursus som skovarbejder i Holstebro blev det de Nordsjællandske skove der blev hverdag på studiet som skov- og landskabsingeniør. Det har været en unik studietid med unikke oplevelser og lærerige erfaringer – ikke mindst fra praktikperioderne i Naturstyrelsen Nordsjælland (med naturplejeprojekter og kongejagter) og i Herning Kommune (frilufts-faciliteter, risikovurdering af træer og vilde naturpleje-eksperimenter).

Fagligt fokus

Under studiet som skov- og landskabsingeniør har det især været den regenerative og bæredygtige landskabsforvaltning som har vakt interessen. Det førte til valgkurser og specialisering omkring skovhaver og skovlandbrug.
Min studietid har givet mig evnen til at se ud over nicher og siloer og tænke i helhedsorienterede løsninger, både når det gælder det store landskab og det nære og tætte – både på land og i by.

Arbejdsliv – helhedsorienterede grønne løsninger

Efter dimissionen i 2021 har mit fokus stadig været at gøre vores landskab grønnere og mere bæredygtigt – for både mennesker, natur og produktion. Derfor oprettede jeg i efteråret 2021 virksomheden “skov- og landskabsingeniør Peter Nedergaard Jensen”, med det formål at hjælpe virksomheder og private med helhedsorienterede grønne løsninger, som når deres mål og er med til at hele HELE landskabet.

Jeg arbejder med frivillige og skovhaver i mit lokalsamfund og ønsker at støtte og hjælpe den slags grønne initiativer, som øger menneskers livsglæde og giver et socialt sammenhold. Mine kompetencer kan i den forbindelse komme til nytte igennem vurdering af grønne områder, jordprøvetagning, kortmateriale mv. samt generel rådgivning omkring grønne tiltag – især når det gælder træer og naturhensyn.

Jeg arbejder også med organisationer omkring forsøg og undersøgelser af beplantninger for at blive klogere på hvilken rolle træer har i vores landskab. Det kommer både mennesker, natur og produktion til gode.